Elvergården

Elvergården modtager normalt begavede drenge og piger som på henvisningstidspunktet er i alderen (5) 6 - 10 (11) år. afvigelser fra alderskriteriet kan forekomme afhængig af det konkrete barns aktuelle modenhed og øvrige problematik. Børnenes alder på anbringelsestidspunktet er afgørende for det potentielle udbytte af behandlingen.

Der er tale om børn, der er svært traumatiserede i deres første leveår, eksempelvis som følge af pludselige tab, mangelfuld omsorg og følelsesmæssig stimulering, fysiske, seksuelle og/eller psykiske overgreb, samt mange skift både hvad angår relationer og institutioner og bopæl.

Børnene har tidligt i livet haft belastende samspilsoplevelser, som har forstyrret deres udvikling og forhold til andre mennesker. Deres relations erfaringer, har dannet baggrund for deres måder at have det på med sig selv og andre mennesker. Dette har udviklet sig til omfattende adfærds, relations- og tilknytningsforstyrrelser.

Når et barn henvises til Elvergården frem for eksempelvis plejefamilie eller opholdssted, er det fordi det i psykologiske og børnepsykiatriske undersøgelser mv. er vurderet, at barnet har så omfattende vanskeligheder, at det har behov for et helt særligt udviklingsmiljø, hvor der kan arbejdes målrettet med barnets udvikling. Det drejer sig om børn hvor personlighedsudviklingen er afvigende i en sådan grad, at de har brug for at blive mødt anderledes end andre børn for at udvikle sig.

Mere om målgruppen

Elvergårdens målgruppe består af børn, der personlighedsmæssigt og følelsesmæssigt hænger dårligt sammen (dårligt integreret). Med dette henvises der til børn, som for tidligt i deres tilværelse har måtte skabe og håndtere vanskelige livsvilkår, før de faktisk var modne til det. Børnene havde hverken biologiske eller psykologiske færdigheder og forudsætninger til, at kunne håndtere de problemer, krav og forventninger de mødte i deres opvækst.

For mange af børnene har denne problemstilling ført til en overfladetilpasning til tilværelsen. En tilpasning, der når man er kortvarigt sammen med dem ser upåfaldende ud. Der er dog tale om et liv, hvor mange af børnene ikke oplever nogen forpligtigelse og har svært ved at være i gensidige relationer til andre. Mange af dem har en fattig indre verden, hvor de ikke har en oplevelse af velbefindende. Børnene mangler, hvad psykologer kalder en indre kerne. Deres opfattelse af sig selv og andre er ofte forvrænget og forstyrret (nedsat realitets evne).

Børnene fejler ikke noget fysisk/organisk, men de har betydelige vanskeligheder med at klare selv små frustrationer og forandringer. Når de bliver frustreret i samværet med andre, eller når alene og mærker ubærlige følelser og tanker, udløser det ofte panik, intens vrede, mistro og kamp – flugt adfærd.

Overordnet har børnene vanskeligt ved at forholde sig til andre mennesker. De har svært ved at tro på dem (de mangler tillid). De forventer tit det værste fra andre, og skaber selv situationer, hvor det værste faktisk sker for dem. Dette hænger sammen med, at de ofte frygter og tror at de bliver afvist, og at de faktisk i deres opvækst, har oplevet mange afvisninger og oplevelser af, ikke i tilstrækkeligt omfang at være blevet følelsesmæssigt set, hørt og forstået. Som et resultat heraf har de vanskeligt ved at tro på, at de kan blive mødt med omsorg fra andre mennesker.

Enkelte af børnene går fra det ene sammenbrud til det andet, og mange af dem befinder sig ofte i en følelsesmæssig tilstand af indre kaos og motorisk uro. De går i panik, hvis de oplever sig begrænset af omverdenen. De har brug for at opleve sig i kontrol. Mange af børnene er psykologisk udleveret til deres eget følelsesliv og til at skulle håndtere dette alene.

Børnene er i kontakten til andre stærkt svingende. Det ene øjeblik kan barnet opleves venligt og imødekommende for kort efter at true med død og ødelæggelse, fysisk angribe eller destruere genstande omkring det, flygter eller isolerer sig.

Børnene har svært ved at skelne mellem indre og ydre, fantasi og virkelighed, hvad der kommer fra dem selv og, hvad der kommer fra omgivelserne. Deres realitetsevne eller fornemmelse for den virkelighed, der ligger uden for dem selv, er reduceret. Man kan sige at deres mentaliserings evne er uudviklet. Det vil sige at deres evne til at se på sig selv og andre, deres evne til at tænke tanker om og regulere sig selv, samt tænke tanker om andres følelser og handlegrunde, ikke er udviklet tilstrækkeligt, hvilket indebærer at de får vanskeligt ved at afstemme sig i forhold til andre.

Generelt er der tale om børn, der har svært ved at styre egne impulser, og at afstemme disse i forhold til omverdenens forventninger og krav. På mange måder er børnene ikke i stand til at tage ved lære og bygge videre på egne erfaringer.

Psykologisk taler man om Jeg-svage børn, hvor Jeg'et henviser til den del af personligheden, der skal styre barnets drifter og handleimpulser i forhold til normer og værdier og krav fra omgivelserne.

Børnenes personlighedsudvikling er afvigende i en sådan grad, at de har brug for at blive mødt anderledes end andre børn for at udvikle sig.

Når Elvergården er valgt, inviteres sagsbehandler og forældre til at besøge Elvergården. Mødet foregår uden barnet. Her præsenteres Elvergården og vi taler om hvordan hverdagen er.

På mødet tales om, hvorfor barnet barn skal bo på Elvergården hvilken behandlingsindsats der er behov for og, hvorfor denne beslutning er taget. Det har stor betydning for samarbejdet og behandlingen, at der er en fælles forståelse for barnets behandlingsbehov og, at der indgås aftaler om det kommende samarbejde.

Det aftales på mødet, hvem der skal fortælle barnet, hvorfor det skal bo på Elvergården og hvornår indflytningen skal ske. Af hensyn til behandlingsarbejdet og barnets forståelse af situationen, er det vigtigt, at barnet får den reelle begrundelse, uanset om det kan være smertefuldt både for barn og forældre. Ofte ved børn selv, hvad der er den egentlige grund til, at de ikke kan bo hjemme for en tid.

Vi aftaler et nyt besøg med sagsbehandler og forældre og barnet. Her fortæller forældre eller sagsbehandler, hvorfor barnet skal bo på Elvergården. Det har stor betydning for samarbejdet at det er forældre eller sagsbehandler der fortæller om årsagen til flytningen. På denne måde sikres en åbenhed og fælles forståelse mellem barn, forældre, sagsbehandler og Elvergården.

Det er vigtigt, at barnet oplever hvordan voksne taler sammen i et åbent samarbejde for at hjælpe barnet.
På mødet deltager også barnets kommende kontaktpædagog, som vil fortælle barnet om hverdagen samt vise rundt på Elvergården, herunder hvordan et værelse ser ud, hvad man kan lave og hvilke andre børn der bor her.

Når der er aftalt dato for indflytning, planlægger vi sammen, hvordan indflytningen skal foregå. Det er en stor støtte for barnet, at forældre hjælper til med at flytte ind, pakke ud, pynte værelse og lægge tøj på plads.

Elvergården har 2 huse, hvor børnene bor - Blåt hus og Grønt hus. Der kan bo 9 børn i hvert hus. Alle børnene bor på møblerede enkeltværelser. Der er seng, skab, skriveplads, reol eller hylder. Nogle børn har selv lidt møbler med. Man deler badeværelse med 1-2 andre børn.

Der er en stor opholdsstue og spisekøkken, hvor alle kan sidde sammen og spise. Der er også et kontor til pædagogerne, hvor de kan sidde og arbejde ved computer mv. det er også her, de voksne sover. Derudover er der to mindre garderober og vaskerum. Hvert hus har sin egen lille have samt fællesområder med legeplads, bålhytte og fodboldbane.

I stuen er der TV, computer, spillekonsol og mange bøger, film og spil.

Der er ansat 7 pædagoger, 1 husassistent, 1 rengøringsassistent og en afdelingsleder i hvert hus.
De voksne bor her ikke, men kommer på arbejde på skift. På samme måde skiftes de også til at sove i husene om natten Der sover en voksen i hvert hus om natten.

Pædagogerne arbejder i faste teams, så børnene ved, hvilke voksne der kommer henholdsvis mandag, tirsdag osv. resten af ugens dage.

I tilfælde af sygdom, ferie mv. blandt pædagogerne tilkaldes en vikar. Vi har et fast vikarkorps, så vi på den måde bestræber os på at skabe så stor forudsigelighed i kontakten til de voksne herunder også vikarer.

På den måde har alle de voksne på Elvergården deres arbejde her. Elvergården er derfor underlagt alle almindelige arbejdstidsregler og må tage hensyn og følge reglerne for arbejdstider, blandt andet ferie, sygdom og barsel.

Elvergården er børnenes hjem i en periode af deres barndom, men det er også pædagogernes arbejdsplads. Det er to hensyn, vi gør os umage med at forene, men det er altid barnet, der er i fokus.

Den interne skole Skolen Ved Åsen ligger på samme matrikel som husene børnene bor i. 

Hverdagen på afdelingerne tager udgangspunkt i de daglige rutiner, man kender fra mange familier, hvor den er bygget op om bl.a. måltider, skolegang, lektier, fritidsaktiviteter og praktiske opgaver. Det er vigtigt for børnenes tryghed, at hverdagen er organiseret og forudsigelig med så få afvigelser som muligt.

Efter alder, modenhed og behov indgår børnene i de praktiske opgaver, der er i enhver familie. Det drejer sig blandt andet om tilberedelse af måltider, tøjvask, oprydning i fællesområder og på egne værelser.

Der er morgenvækning og morgenmad. Nogle børn går i bad om morgenen og nogle om aftenen. De fleste børn har behov for megen støtte til at starte sin dag.

Skoledagen starter. Nogle af børnene går på Elvergården skole, Skolen Ved Åsen som ligger lige overfor husene. Andre går i skole på de lokale distriktsskoler og indgår i kørselsordningen.

Alle børn får den støtte, som vurderes hensigtsmæssig for at kunne indgå i den planlagte hverdag.

Når skoledagen slutter har børnene 45 minutter egen tid værelset, hvor børnene kan få lidt ro efter en lang skoledag og kan omstille sig til resten af dagen i huset, mens de voksne planlægger dagen. Indholdet af hvad barnet foretager sig i denne tid, er på forhånd aftalt mellem kontaktpædagogen og barnet.

Børnene deltager herefter i eftermiddagssamlingen, hvor dagen gennemgås og planlægges. Børnene skal ofte forskellige ting i løbet af dagen. Nogle har særlige opgaver, lektier, samvær med deres familie, telefontid, særlige individuelle aktiviteter mv.
Der er faste aktiviteter hver uge. Det kan være fx husmøder, kreativt værksted, bål, bevægelse som stikbold, svømmehal og cykelture mv. Nogle børn har særlige samtaler og aktiviteter sammen med deres kontaktpædagog.

Man ser også tv, spiller spil, gamer og andre af den type aktiviteter.

Dagen slutter vi af med samling hvor der tales om dagens gang og løse ender. Eventuelle temaer, der er opstået i dagens løb afsluttes. Vi taler også om den kommende dags skolegang og andre aktiviteter. 

Efter samlingen forbereder børnene sig på på deres sengetid. Sengetider aftales indbyrdes og planlægges i forhold til barnets alder og behov.

Når man skal sove skal mobiltelefoner og tablets opbevares på kontoret. Vi vil gerne sikre at alle børn kan sove om natten og ikke forstyrres unødigt.

I weekender og ferier ændrer vi lidt på dagene.
Vi sover lidt længere, kommer måske en smule senere i seng, ser TV, hygger og spiser fredagsslik. Vi kan godt finde på at tage på udflugter, ZOO, svømmehal, strand, skov eller bare være på Elvergården med de muligheder, der er her.

Nogle børn er, efter aftale mellem Elvergården, forældre og sagsbehandler, hjemme hver anden weekend og dele af sommerferien. De kortere ferier og forlængede weekender aftales også med sagsbehandler.

Der er også børn der ikke er så meget hjemme. De bliver på Elvergården. Det afhænger af barnets behandlingsbehov og familiens ressourcer.

Udflytning bør planlægges i god tid.
Det tilstræbes, at en aftale indgås senest 6 måneder før en eventuel udskrivning finder sted, så barnet og familien kan forberede sig. Hvis barnet ikke skal hjem, skal søgning efter anden relevant foranstaltning hurtigst muligt aktiveres, når beslutningen om, at barnet skal flytte, er truffet.

Der kan ikke sættes faste kriterier for, hvornår et barn er klar til at flytte fra Elvergården. Udskrivning af børn vil fortrinsvis ske på baggrund af handleplanen og faglige vurderinger af barnets udviklingsforløb. Det kan dreje sig om, at barnet har udviklet sig i en sådan grad, at intensiv døgnbehandling ikke længere er nødvendigt.

Der kan også være tilfælde, hvor Elvergården viser sig ikke at kunne imødekomme barnets barnets udviklingsbehov eller, hvor barnets forstyrrelser og tidlige følelsesmæssige skader er af en sådan karakter og omfang, at Elvergårdens behandlingstilbud ikke længere er det rigtige i forhold til barnet.

Afgørelse om barnets flytning fra Elvergården træffes på baggrund af statusrapporter af barnets sagsbehandler fra anbringende kommune sædvanligvis i tæt samarbejde mellem barnets forældre og Elvergården.

I forbindelse med udflytning, aftales der en række samarbejdsmøder, hvor den konkrete udskrivningsplan udarbejdes. Møderne vil indeholde drøftelse, formidling og medinddragelse af forældre og barn i tæt samarbejde mellem anbringende kommune og Elvergården om det videre forløb.

Flytningen vil altid forsøges planlagt ud fra en hensyntagen til barnets behov. Der vil blive lagt en tidsplan for forløbet i forhold til, hvem der gør hvad. Hvis barnet flytter hjem, tages stilling til overgangen fra Elvergården til hjemmet – hvordan, hvornår og med hvilken støtte skal barnet flytte hjem?

Hvis Barnet ikke flytter hjem, men til et nyt anbringelsessted planlægges besøg på det nye sted samt hvem tager med mv. Elvergården vil med samtykke fra forældrene og efter aftale med kommunen videregive informationer om og erfaringer med barnets behandling og udviklingsforløb til et nyt anbringelsessted.

Derudover fastsættes datoen og planen for indflytning på det nye sted planlægges, herunder hvem der støtter barnet i flytningen på dagen.

Derudover vil nogle børn opleve at skulle flytte til Ladbyhus, som er en af vores andre døgnafdelingen under Udviklingscenter for børn og familier med lidt ældre børn.
Hvis det er tilfældet, planlægges flytning ud fra det enkelte barns behov med et eller flere besøg og evt. overnatning inden indflytning samt overlevering til de nye voksne, som skal varetage opgaven omkring barnet.

På baggrund af faglige analyser og evalueringer af behandlingen samt psykologiske undersøgelser og eventuelle tests, stiller Elvergården sig til rådighed med vurdering af barnets fremtidige støtte og behandlingsbehov. Vurderingen danner grundlag for en drøftelse af hvilke krav, der bør stilles til et eventuelt nyt behandlingssted eller hvilken støtte, der bør tilbydes familien.

Hvis det vurderes hensigtsmæssigt for barnets fortsatte behandlingsforløb, kan der inden barnets flytning fra Elvergården og i en periode efter flytningen, arbejdes med at støtte barnet og forældrene i, at afvikle deres relationer til Elvergården med henblik på, at de bedre vil kunne skabe kontakt og relationer til det nye sted.

Et egentligt støttende efterværn i form af støtteperson for barnet, kan der i særlige tilfælde indgås aftale om.

Når barnet flytter ind på Elvergården, får det folkeregisteradresse på Elvergården. Ved Åsen 12 4700 Næstved.

Hvis barnet kommer fra Næstved Kommune, kan det beholde sin praktiserende læge, hvis ikke skiftes til en læge i Næstved, som vælges i samarbejde med forældrene.

Barnet vil gå til tandlæge hos Næstved Kommunes Skoletandpleje efter behov og blive tilset af kommunens skolesundhedsplejerske på udvalgte klassetrin ud fra et fastlagt program samt efter behov. Skolen får besøg af sundhedsplejersken en gang årligt.

Forældremyndighedsindehaver får ikke udbetalt børnebidrag, børnetilskud eller børnefamilieydelse, mens barnet opholder sig på Elvergården.

Hvis barnet opholder sig hjemme på weekender og i ferier hos forældrene i mere end tre døgn, udbetales der kostpenge fra Elvergården efter gældende takster.

Under opholdet på Elvergården vil barnet få lommepenge og tøjpenge fra Elvergården. Disse beløb er ligeledes fastsat ud fra gældende takster. Beløbene varierer efter barnets alder. Tøjpenge administreres i samarbejde mellem Elvergården, forældre og barnet.

Forældre opfordres til at have en ansvars- og ulykkesforsikring, der også dækker barnet under opholdet på Elvergården. Elvergården har ikke forsikringer på børnene.

Ved rejser i udlandet, eksempelvis skitur til Norge tegner UBF en rejseforsikring.

Aldersgruppe

Elvergården modtager fortrinsvis børn der på henvisningstidspunktet er i alderen 6-10 år. afvigelser fra dette kriterie kan forekomme afhængig af det konkrete barns aktuelle problematik.

Børnenes alder på anbringelsestidspunktet er afgørende for det potentielle udbytte af behandlingen.

Når et barn henvises til Elvergården frem for eksempelvis plejefamilie eller opholdssted, er det fordi, det af en kommune, i psykologiske og børnepsykiatriske undersøgelser mv. er vurderet, at barnet har så omfattende vanskeligheder, at det har behov for et helt særligt udviklingsmiljø, hvor der kan arbejdes målrettet med barnets behandling.

Det er vigtigt for det enkelte barn, at der er foretaget en grundig vurdering af, om Elvergårdens behandlingstilbud er det rette for netop dette barn. Herunder at barnet er undersøgt og beskrevet tilstrækkeligt til, at det kan vurderes, om der er indikation for at barnet vil kunne hjælpes gennem behandling i UBF.

Hvis du er forældre eller pårørende, skal du være opmærksom på, at et barn kun kan komme til at bo på Elvergården, hvis det er besluttet i barnets kommune. Kommunen er også den myndighed, der betaler for opholdet.

Det drejer sig om

Børn der er svært traumatiserede i deres første leveår, eksempelvis som følge af pludselige tab, mangelfuld omsorg og følelsesmæssig stimulering, fysiske, seksuelle og/eller psykiske overgreb, samt mange skift både hvad angår relationer og institutioner og bopæl. Børnene har tidligt i livet har haft belastende samspilsoplevelser, som har forstyrret deres udvikling og forhold til andre mennesker.

Samarbejde

Elvergården samarbejder tæt med barnets kommune og arbejder ud fra det formål med anbringelsen, der er angivet i den kommunale handleplan for barnet.
Rammen om barnets anbringelse skal være tydelig for at muliggøre barnets udvikling i behandlingsmiljøet. I rammen indgår, at der skal være den fornødne tidsmæssige stabilitet om anbringelsen for at give barnet udviklingsmuligheder.
Det indgår også at barnet skal vide, hvorfor det er anbragt og hvor længe det forventes at vare. Barnet skal vide, hvordan og hvor meget det kan have kontakt med sin familie.
Det er hjælpsomt for barnet, hvis det ved, at der er nogen, der støtter forældrene, mens barnet selv er væk hjemmefra.

Samarbejdsmøder

Afholdes ved indflytning og efter 3 og 6 måneder derefter afholdes statusmøder 2 gange årligt. Der udarbejdes statusrapport 1 gang årligt.

Andre samarbejdsmøder aftales særskilt og efter behov.

Sundheds- og Tandplejen

UBF samarbejder med den Kommunale sundhedspleje og Tandplejen. 
Børnene tilses af sundhedsplejen under anbringelsen ud fra sundhedsfaglige kriterier og såfremt der viser sig særlige behov.

Børnene følger den Kommunale tandplejes tandeftersyn.